Kulturnatten er over os!
– og hvorfor ikke få en på opleveren på flere planer med et besøg i Vor Frelsers Kirke?
Der vil være klokkespil og koncert med det norske kor Nordic Voices, ture i tårnet, men ikke mindst giver Vor Frelsers Kantori koncerter to gange i løbet af aftenen. Det sker på loftet over selve kirkens hvælving kl. 22.00 og 23.00.
Sangene er en skønsom blanding af efterårssange af både danske og udenlandske komponister som Rung-Keller, Weyse, Barnekow, Bruckner, Elgar og Britten.
Du har adgang til hele herligheden med et kulturpas.
Se hele programmet på www.vorfrelserskirke.dk og læs mere om Nordic Voices på http://www.nordicvoices.no
Vi glæder os til at gøre denne aften helt speciel sammen med dig.