Sidst i oktober var kantoriet på koncerttur til Dresden og Leipzig. I Leipzig blev der sunget for Bach ved hans grav i Thomaskirche og sunget koncert i Michaeliskirche for fuldt hus. I Kreuzkirche i Dresden stod kantoriet for lørdagsvesper og deltog ved højmessen om søndagen. Det var en stor oplevelse af fremføre Mauersbergers berømte motet i det rum og den by, den er skrevet til.
Turen bød også på guidede byvandringer i Dresden og Leipzig, middage med egnsretter og øl (bl.a. Gose) og godt selskab.