JULEN HAR ENGLELYD

DE NI LÆSNINGER I VOR FRELSERS KIRKE
Hvor: Vor Frelsers Kirke
Hvornår: Lørdag 12. december kl.  16
Hvor meget: Gratis entré

Traditionen tro synges, spilles og læses julen i Vor Frelsers Kirke ind med Vor Frelsers Kantori, Kammerkoret Tourdion, FDF Christianshavn Brass Band og Lars Sømod ved orgelet.

De ni læsninger er en stemningsfuld begivenhed efter engelsk tradition – en musikgudstjeneste hvor ni faste passager læses højt af medlemmer af menigheden, spædet op med danske julesalmer, Christmas carols, fællessange og meget andet klingende knas. Vil du være klar til at synge med af fulden hals på fællessalmerne, kan du komme og varme op sammen med dirigent Niels Granvig et kvarter før koncerten, 15.45.

Kom i julestemning når vi lader det klinge sødt i sky! Der er fri entré.

Organist: Lars Sømod
Liturg: Marlene Lindsten
Dirigent: Niels Granvig og  Kasper Knudsen

Husk du skal dø

Iscenesat koncert for orgel, koreograferet kor, maskerede børn, døende marionet og arkitektonisk videoillumination
Hvor: Vor Frelsers Kirke
Hvornår: Torsdag 12. november kl.  17
Hvor meget: Gratis entré
Alle Dødes Dag

Vor Frelsers Kantori deltager i kunstnerduoen Steen&Hejlesens visuelle koncert, der fordomsfrit og ublufærdigt kredser om døden og det mørke. I samarbejde med kantoriets dirigent, organisten Lars Sømod, har Steen&Hejlesen genoplivet de gamle europæiske allehelgens- og allesjælestraditioner og skabt et nutidigt Halloween for voksne.

Kantoriet vil under koncerten synge værker af den spanske 1500-talskomponist Tomás Luis de Victoria og den stadig aktive estiske Arvo Pärt. Lars Sømod vil spille orgelmusik af Olivier Messiaen, der akkompagnerer de arkitektoniske videoilluminationer. Og derudover medvirker der børn fra Christianshavns Døttreskole, døende statister, performer, skeletter og animeret marionet.

Koncerten, der tager 45 minutter, er ikke for børn under 7 år.

Dresden og Leipzig efterår 2015

Sidst i oktober var kantoriet på koncerttur til Dresden og Leipzig. I Leipzig blev der sunget for Bach ved hans grav i Thomaskirche og sunget koncert i Michaeliskirche for fuldt hus. I Kreuzkirche i Dresden stod kantoriet for lørdagsvesper og deltog ved højmessen om søndagen. Det var en stor oplevelse af fremføre Mauersbergers berømte motet i det rum og den by, den er skrevet til.

Turen bød også på guidede byvandringer i Dresden og Leipzig, middage med egnsretter og øl (bl.a. Gose) og godt selskab.

Sommerkoncerter

RSummer_Day___WallPaper_by_KaeltykSå er det snart tid igen til at vi afholder vores traditionelle sommerkoncerter.
I år er temaet ”Se dig ud en sommerdag” og består i høj grad af mange af de smukkeste og mest velkendte danske sommersange. Vi byder blandt andet på en hel lille buket af udvalgte Carl Nielsen satser, krydret med Mauersbergers ”Wie liegt die stadt so wüst”, Niels W. Gades ”Oh du, der du die liebe bist”, Christian Barnekows ”Jeg ved en blomst”, Svend Erik Werners ”Midsommernatten ved Frederiksborg”, Svend S. Schultz’ ”Nu går midsommer ind” og mange flere.

Du har muligheden for at nyde os hele to gange, da vi synger koncerten både i Solvang Kirke den 4. juni, kl. 19:00 og den 6. juni i Vor Frelsers Kirke, kl. 16:00.

Vi glæder os til at underholde dig en times tid med dette lille overflødighedshorn af skønne sommersatser. Det er ganske gratis.

Carl Nielsen Promenadekoncert

untitledSæt allerede nu kryds i kalenderen den palmesøndag den 29. marts, kl. 14:00. Der holder Vor Frelsers Kirke promenadekoncert i forbindelse med 150-året for Carl Nielsen.

Det bliver en festdag, med et storslået program. Du vil kunne høre ”Fynsk Forår”, ”Tre motetter”, og mange af hans mest kendte og elskede folkelige værker, bl.a. ”Som en rejselysten flåde” og ”Påskeblomst”. Koncerten bliver et overflødighedshorn af musikalske indslag med Vor Frelsers Kantori, solisterne sopran Svafa Thorhallsdottir, tenor Nicolai Nørgaard Christensen, basbaryton Thomas Sigh, Vor Frelsers Kammerorkester, Den Danske Carl Nielsen Kvintet, organist Jens E. Christensen, dirigent Lars Sømod, Sankt Annæ Børnekor og konferencier Knud Ketting.

Det bliver en perle af mange af de skønneste Carl Nielsen-værker, man kan tænke sig.
Hele herligheden koster 90 kr. og billetter kan købes på www.billetto.dk
Vi glæder os til at se dig!

De 9 læsninger i Vor Frelsers Kirke – Lørdag d. 13. december kl 16

brass

Vor Frelsers Kantori sætter igen i år sammen med Kammerkoret Tourdion, FDF Christianshavn Brass Band og Lars Sømod ved orgelet den musikalske julestemning i højsædet.

De 9 læsninger er en stemningsfuld begivenhed efter engelsk tradition – med vekslen mellem læsninger og musikalske indslag, mellem ensemblernes optræden og fællessang, hvor alle rejser sig og synger med af hjertens lyst. Vi håber, at kirken ligesom sidste år vil være godt fyldt, og stemmerne kan fylde det store rum lige til øverste hvælving!

Der er stemmeopvarmning for menigheden kl. 15.45 ved Niels Granvig, som sammen med Rasmus Kjærsgaard står for den musikalske ledelse. Fri entré.

Gå til Facebook event.

Allehelgensmusik med Kammerkoret ‘Nye Toner’ og Vor Frelsers Kantori

allehelgens_ALL

 

  • Vor Frelsers Kirke torsdag 6. november 2014 kl 20. (Fri entré)
  • Frederiksværk Kirke, søndag 9. november 2014 kl 16. (Entré 100 kr.)

Kammerkoret Nye Toner og Vor Frelsers Kantori hører begge hjemme på Christianshavn, på hver sin side af Torvegade og Kanalen. Nye Toners 16 sangere øver i Christians Kirke og ledes til dagligt af kirkens organist, Søren Johannsen. I denne koncert samles kræfterne i skøn Allehelgens musik i novembers mørke. Koncerten ledes af Kantoriets dirigent og organist/klokkenist i Vor Frelsers Kirke, Lars Sømod.

Det udvalgte repertoire er Allehelgensmusik af samtidige komponister med forskellige musikalske udtryk.

De tidligste er Anton Bruckner (1824-1896), hvis kendte motet ”Locus iste” åbner koncerten. Den samtidige Johannes Brahms (1833-1897), hvis motet ”Warum ist das Licht gegeben dem Mühseligen” er komponeret i et ganske andet klangbillede, på baggrund af solide studier af barokkens motetter.

Det lidt senere komponist-par – svenske Otto Olsson (1879-1964) og italienske Ildebrando Pizzetti (1880-1968) – levede og virkede også på samme tid, men havde vidt forskellige kompositionssprog. Pizzetti forsøger med sin ”Missa di Requiem” og sine øvrige korværker at genoplive den vokale kirkemusik, fra før operaen og dermed arien blev dominerende. Denne genoptagelse af glemte, kirkemusikalske klange og former var i begyndelsen af det 20. århundrede udbredt i hele Europa – også i Danmark, hvor den bl.a. var repræsenteret af Thomas Laub og Carl Nielsen. Olsson komponerer med et ganske andet udtryk i en senromantisk stil, påvirket af den franske romantik. De tre motetter fra Olssons samling ‘Sex latinska hymner’ fra 1919 er et godt eksempel på hans stil; meget ekspressiv og følelsesladet, hvor den danske kirkestil på denne tid var mere tilbageholdende.

CD release torsdag den 25. september

CM

På Torsdag d. 25. september kl. 17.00 synger Vor Frelsers Kantori dejlig musik, der er (som) skabt til kirkens store rum.

Vi skal blandt andet synge en række nyere satser med tæt tilknytning til Vor Frelsers, nemlig helt nye motetter af kantoriets dirigent, Lars Sømod, og værker af Sven Erik Werner, som er en nær musikalsk ven af huset.

Vi fejrer især, at vi nu kan udgive en cd med Sven Erik Werners smukke Cæciliemesse, som er komponeret til os i Vor Frelsers og uropført af kantoriet i 2009. Herunder skal lyde en tak til de mange medvirkende og frivillige kræfter, samt tak for økonomisk støtte fra Vor Frelsers Kirke, DOKS’ Gramex Udvalg, Dansk Komponist Forenings produktionspulje og KODA’s nationale midler

Torsdagens program rummer uddrag af messen, arrangeret specielt til lejligheden. Her får man også lejlighed til at lytte til mezzosopran Pia Rose Hansen og organist Jens E Christensen – og dét er altid en skøn oplevelse!

Sommer-matiné

222
Kom til sommer-matiné med Vor Frelsers Kantori. Det foregår i Vor Frelsers Kirke, lørdag den 21. juni, kl. 15 og det er ganske gratis. Repertoiret spænder vidt og du kan glæde dig til at høre Locus iste af A. Bruckner, Agnus Dei af I. Pizetti, Kung Liljekonvalje af D. Wikander og G. Fröding, Sanctus af G. Rossini, Den lyse nat af L. Estvad, og forskellige satser af Sven Erik Werner, Lars Sømod og Svend S. Schultz. Og så er der selvfølgelig også et par fællessalmer, som vi synger sammen. Hele herligheden er gratis.
Vi glæder os til at synge for og med dig. Vel mødt!