Kom og hør Händels ”Messias” Palmesøndag den 24. marts kl. 15

messiaswebVor Frelsers Kantori opfører, i samarbejde med koret Vox Absona, det storstilede værk ”Messias” af Händel. Værket bruger bibeltekster – og er derfor mere meditativt end egentligt dramatisk – og gennemgår historien hen over kirkeåret: 1. del fortæller om advent og jul, mens 2. del fortæller historien om Kristi lidelse og død i påsken samt hans genopstandelse og evige herredømme. Det sidste udtrykkes i det berømte ”Halleluja”-kor. I værkets 3.del er det vores egen død og opstandelse, der er temaet for teksterne og musikken, og værket slutter med kirkeårets slutning ved allehelgen og tidernes ende med det store ”Amen”-kor.
Ved koncerten opføres værkets 2. og 3. del, da 1. dels advents- og julefortælling udgår til fordel for mere sjældent spillede satser fra de sidste to dele.

KØB BILLET ALLEREDE NU I KIRKEN
Billetterne kan købes i tårnbutikken og koster kr. 150,- stykket. For de hurtige inkluderer prisen Bibelselskabets fine udgivelse om værkets baggrund og tekster oversat til dansk (begrænset antal). Billetter kan også købes i døren før koncerten.

Vi glæder os til at se dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *